Søg eller stil et spørgsmål...
Tryk CtrlK
Note: LFF 125 af 10-01-2018, bemærkninger til § 11
Med den foreslåede bestemmelse gennemføres direktivets artikel 11, stk. 5.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 11 finder retsplejelovens § 428, i sager om ulovlig erhvervelse, brug eller videregivelse af en forretningshemmelighed, tilsvarende anvendelse i forhold til tredjemand, der har lidt skade i forbindelse med et forbud eller påbud. Der er således med den foreslåede bestemmelse tale om en udvidelse af anvendelsesområdet for retsplejelovens § 428.
Note: LFF 125 af 10-01-2018, bemærkninger til § 11
Retsplejelovens § 428 finder efter sin ordlyd ikke anvendelse på skade, som tredjemand måtte have lidt i forbindelse med et forbud eller påbud. Erstatning og godtgørelse vil i disse tilfælde således skulle afgøres efter de almindelige regler herfor.
Note: LFF 125 af 10-01-2018, bemærkninger til § 11
Efter retsplejelovens § 428, stk. 1, skal den, som har opnået et forbud eller påbud på grundlag af en rettighed, som viser sig ikke at bestå, betale modparten erstatning for tab og godtgørelse for tort. Det samme gælder, når forbuddet eller påbuddet bortfalder eller ophæves på grund af efterfølgende omstændigheder, såfremt det må antages, at rettigheden ikke bestod. Viser rettighedshaverens ret sig alene at bestå i et mindre omfang, skal rettighedshaveren betale modparten erstatning for det tab, der følger af, at forbuddet eller påbuddet har haft for stor udstrækning, jf. § 428, stk. 2. Hvis forbuddet eller påbuddet er ulovligt af andre grunde, skal rettighedshaveren betale modparten erstatning for tab og godtgørelse for tort, såfremt rettighedshaveren burde have undladt at begære forbud eller påbud, jf. § 428, stk. 3.
...
Krav om erstatning efter retsplejelovens § 428, stk. 1-3, herunder vedrørende tredjemands skade som følge af et forbud eller påbud, kan i medfør af retsplejelovens § 428, stk. 4, gøres gældende som modkrav under sagen, hvis denne allerede verserer ved en dansk domstol, eller ved selvstændigt søgsmål. Selvstændigt søgsmål, der først kan anlægges, når forbuddet eller påbuddet er ophævet eller bortfaldet, jf. retsplejelovens § 426, skal anlægges inden 3 måneder efter ophævelsen eller bortfaldet.
Der henvises nærmere til afsnit 2.9.3.5 i de almindelige bemærkninger.
Log ind eller opret en gratis bruger for at få adgang til noter, domme, bekendtgørelser, vejledninger, forarbejder, mv.
Lovteksten er konsolideret af Coju den 2018-04-25, som er ikrafttrædelsesdato for den seneste ændring.
______________________