Note: LFF 61 af 23-10-2024, bemærkninger til § 15

Efter selskabslovens § 367, stk. 1, kan overtrædelse af de oplistede bestemmelser, herunder § 139 c, stk. 1, nr. 1 og 2, straffes med bøde.

Det følger af årsregnskabslovens § 164, stk. 1, at overtrædelse af de oplistede bestemmelser, herunder § 99 b om manglende rapportering i årsrapporten om måltal og politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn, straffes med bøde.

Herudover straffes overtrædelse af den finansielle regulering med bøde, jf. § 373, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed. Hertil kommer, at manglende rapportering i årsrapporten om måltal og politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn straffes med bøde, jf. § 176 i bekendtgørelse nr. 516 af 17. maj 2024 om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl.

Det følger af den foreslåede § 15, stk. 1, at medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes en række handlinger og undladelser med bøde. Ved anden lovgivning forstås forhold forskyldt efter eksempelvis straffeloven.

Bestemmelsen vil gennemføre kønsbalancedirektivets artikel 8, stk. 1.

For nærmere om kontrol henvises til lovforslagets § 17, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

Note: LFF 61 af 23-10-2024, bemærkninger til § 15

Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at den, der undlader at opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn på aktieselskabets øvrige ledelsesniveauer, jf. § 4, stk. 3 og 4, straffes med bøde.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at hvis det centrale ledelsesorgan i aktieselskabet ikke opstiller måltal for andelen af det underrepræsenterede køn på selskabets øvrige ledelsesniveauer, medmindre der er en ligelig kønsfordeling på de øvrige ledelsesniveauer, straffes det med bøde.

Ved fastsættelse af bødestraf skal der tages særligt hensyn til proportionalitetsprincippet, således at indgrebet som middel står i rimeligt forhold til målet. Det er således ikke hensigten, at det skal straffes, hvis mindre indgribende foranstaltninger er tilstrækkelige.

Derudover vil det centrale ledelsesorgan kunne straffes med bøde, hvis der ikke opstilles et nyt og højere måltal for andelen af det underrepræsenterede køn efter lovforslagets § 4, stk. 4, når selskabet har nået sit tidligere opstillede måltal, eller et nyt måltal, når tidshorisonten for den forventede opfyldelse er udløbet.

Bestemmelsen er identisk med selskabslovens § 367, stk. 1, hvor manglende opstilling af måltal for andelen af det underrepræsenterede køn på aktieselskabets øverste ledelsesorgan og det centrale ledelsesorgan, jf. § 139 c, stk. 1, nr. 1 og 2, straffes med bøde, medmindre der er en ligelig kønsfordeling på de øvrige ledelsesniveauer.

Note: LFF 61 af 23-10-2024, bemærkninger til § 15

Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at den, der undlader at fastsætte kriterier til vurdering af de enkelte kandidaters kvalifikationer, jf. § 7, stk. 1 og 2, straffes med bøde.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at medlemmer i det øverste ledelsesorgan kan ifalde bødestraf, hvis kravet om at fastsætte klare, neutralt formulerede og utvetydige kriterier på en ikkediskriminerende måde til brug for en sammenlignende vurdering af de enkelte kandidaters kvalifikationer ikke opfyldes. Pligten til at fastlægge eller justere selskabets processer påhviler det øverste ledelsesorgan ved valg af kandidater på generalforsamlingen. Ved fastsættelse af bødestraf skal der tages særligt hensyn til proportionalitetsprincippet, således at indgrebet som middel står i rimeligt forhold til målet. Det er således ikke hensigten, at det skal straffes, hvis mindre indgribende foranstaltninger er tilstrækkelige.

Note: LFF 61 af 23-10-2024, bemærkninger til § 15

Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at den, der undlader at sikre, at kandidater til valg til det øverste ledelsesorgan udvælges på grundlag af en sammenlignende vurdering af de enkelte kandidaters kvalifikationer på baggrund af de fastsatte kriterier, jf. § 8, stk. 1,

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det straffes med bøde, hvis det øverste ledelsesorgan undlader at sikre, at kandidater, der vælges til det øverste ledelsesorgan på en generalforsamling eller på repræsentantskabsmøde, udvælges på grundlag af en sammenlignende vurdering af de enkelte kandidaters kvalifikationer på baggrund af de fastsatte kriterier i § 7, stk. 1. Herudover straffes det med bøde, hvis en kandidats kvalifikationer ikke, er genstand for en objektiv vurdering, hvor der tages hensyn til alle de udvælgelseskriterier, der er specifikke for de enkelte kandidater. Ved fastsættelse af bødestraf skal der tages særligt hensyn til proportionalitetsprincippet, således at indgrebet som middel står i rimeligt forhold til målet. Det er således ikke hensigten, at det skal straffes, hvis mindre indgribende foranstaltninger er tilstrækkelige.

Ved at udeladelse forstås at det øverste ledelsesorgan ikke fastsætter eller justerer sin udvælgelsesproces, således at lovforslagets krav overholdes. Det kan f.eks. være ved, at der ikke sættes kriterier eller ved at der ikke foretages den sammenlignende vurdering. Såfremt at opgaven er uddelegeret til personer, der ikke er en del af det øverste ledelsesorgan er det tillige det øverste ledelsesorgans opgave i det fornødne omfang at sikre at kravene overholdes af den eller de personer, som opgaven er uddelegeret til. Dette kunne f.eks. være en headhunter.

Note: LFF 61 af 23-10-2024, bemærkninger til § 15

Det foreslås i stk. 1, nr. 4, at den, der undlader at sikre, at der gives fortrinsstilling til kandidater af det underrepræsenterede køn, hvis vurderingen viser, at der er kandidater, der er lige kvalificerede med hensyn til egnethed, kompetencer og faglige præstationer, jf. § 8, stk. 2, straffes med bøde.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det straffes med bøde, hvis det øverste ledelsesorgan undlader at sikre, at der ved udvælgelse af kandidater til valg gives kandidater, der vælges til det øverste ledelsesorgan på en generalforsamling eller på repræsentantskabsmøde en fortrinsstilling til det underrepræsenterede køn, når der skal vælges mellem kandidater, som er lige kvalificerede med hensyn til egnethed, kompetencer og faglige præstationer.

Tillige straffes det med bøde, hvis to eller flere kandidater er kvalificerede, og det øverste ledelsesorgan undlader at sikre, at kandidater af det underrepræsenterede køn gives fortrinsstilling. Ved fastsættelse af bødestraf skal der tages særligt hensyn til proportionalitetsprincippet, således at indgrebet som middel står i rimeligt forhold til målet. Det er således ikke hensigten, at det skal straffes, hvis mindre indgribende foranstaltninger er tilstrækkelige.

Note: LFF 61 af 23-10-2024, bemærkninger til § 15

Det foreslås i stk. 1, nr. 5, at den, der undlader i indkaldelsen til valg af medlemmer til det øverste ledelsesorgan at oplyse de stemmeberettigede om oplysningerne i § 9, straffes med bøde.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det centrale ledelsesorgan straffes med bøde, hvis det centrale ledelsesorgan undlader at oplyse om processen for udvælgelsen af kandidater, herunder om hvilke kriterier der gælder ved udvælgelsen af kandidater til brug for den sammenlignede vurdering, hvorvidt den sammenlignede vurdering er foretaget, og at valg af medlemmer til det øverste ledelsesorgan sker på baggrund heraf. Ved fastsættelse af bødestraf skal der tages særligt hensyn til proportionalitetsprincippet, således at indgrebet som middel står i rimeligt forhold til målet. Det er således ikke hensigten, at det skal straffes, hvis mindre indgribende foranstaltninger er tilstrækkelige.

Herudover straffes det med bøde, hvis det centrale ledelsesorgan i indkaldelsen til valg af medlemmer til det øverste ledelsesorgan undlader at oplyse aktionærerne om de sanktioner, som pålægges ved manglende overholdelse af loven.

Note: LFF 61 af 23-10-2024, bemærkninger til § 15

Strafansvaret omfatter efter straffelovens § 26, stk. 1, medmindre andet er bestemt, enhver juridisk person, herunder aktie-, anparts- og andelsselskaber, interessentskaber, foreninger, fonde, boer, kommuner og statslige myndigheder. Endvidere omfatter strafansvaret efter straffelovens § 26, stk. 2, enkeltmandsvirksomheder, for så vidt disse navnlig under hensyn til deres størrelse og organisation kan sidestilles med de selskaber, der er nævnt i stk. 1.

Note: LFF 61 af 23-10-2024, bemærkninger til § 15

... Bestemmelsen kan dog begrænses til at omfatte én eller flere bestemte typer af juridiske personer.

Det følger af straffelovens § 27, stk. 1, 1. pkt., at strafansvar for en juridisk person forudsætter, at der inden for dens virksomhed er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere personer knyttet til den juridiske person eller den juridiske person som sådan.

Det følger af det foreslåede § 15, stk. 2, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Strafansvaret omfatter enhver juridisk person, jf. straffelovens § 26. stk. 1. Dette omfatter også de aktieselskaber, som loven gælder for, jf. det foreslåede § 2, stk. 1.

Strafansvaret efter denne lov for en juridisk person forudsætter, at der inden for dens virksomhed er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere personer knyttet til den juridiske person eller den juridiske person som sådan, jf. § straffelovens § 27, stk. 1, 1. pkt.

I de tilfælde, hvor straffebestemmelserne omhandler pligter og forbud for virksomheden, er de mulige ansvarssubjekter virksomheden eller en eller flere personer med tilknytning til virksomheden – ofte ledelsen. Der vil kunne rejses tiltale mod virksomheden alene eller mod både virksomheden og en eller flere personer med tilknytning til virksomheden.

Udgangspunktet er, at tiltale rejses mod den juridiske person, men der kan være anledning til tillige at rejse tiltale mod en eller flere fysiske personer, hvis den eller de pågældende har handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed. Tiltale mod underordnede ansatte skal i almindelighed ikke rejses, medmindre der foreligger særlige omstændigheder. Dette kan f.eks. være tilfældet, såfremt der er tale om en grov overtrædelse, som den underordnede ansatte har begået forsætligt og eventuelt tillige på eget initiativ. Der rejses tillige tiltale mod den juridiske person.

Note: LFF 61 af 23-10-2024, bemærkninger til § 15

I selskabslovens § 369, stk. 2, er det hjemlet, at forældelsesfristen for overtrædelser af selskabsloven eller regler udstedt i medfør af loven er 5 år.

I straffelovens § 93, stk. 1, følger de nærmere forældelsesfrister, der skal beregnes efter det strafmaksimum, der er foreskrevet for lovovertrædelsen. Det er således strafferammen for den pågældende lovovertrædelse og ikke den konkret forskyldte straf, som er afgørende for beregningen af forældelsesfristen.

Efter straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1, er forældelsesfristen 2 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 1 år for overtrædelsen. Hvis ikke der findes særregler om forældelse af strafansvar, er det den almindelige regel i § 93, som er gældende.

Det følger af det foreslåede § 15, stk. 3, at forældelsesfristen for overtrædelse af lovens bestemmelser er 5 år.

Den foreslåede bestemmelse fraviger straffelovens almindelige forældelsesfrister. Det gøres for at sikre ensretning med selskabsloven, årsregnskabsloven og øvrig lovgivning på det selskabsretlige område, hvor det er vurderet at fravige straffelovens almindelige forældelsesfrister, da selskabsretlige lovovertrædelse oftere end andre lovovertrædelser først opdages flere år efter lovovertrædelsen.

Bestemmelsen vil dermed sikre, at overtrædelser af loven som først opdages flere år efter at de strafbare forhold er begået, ligeledes kan straffes.

Bestemmelsen er identisk med selskabslovens § 369, stk. 2.